Search

Jeg levede på en løgn


Rubjerg Knude i smukke Nordjylland foto taget af Daniel Oldager

Jeg blev inspireret til at skrive denne blog da jeg på mange måder ønsker at træde ude af normen og egne forestillinger om hvad man egentlig kan tillade sig i et forhold. Jeg valgte her i påsken at tilbringe nogle dage helt alene ved Vesterhavet - kun mig.


Hvad med din kæreste er han ikke med?


Nej, og det er han fordi han ikke er inviteret.


Jamen er i uvenner?


Nej, jeg havde bare brug for at trække stikket og være alene og bare være mig. 


Han rejser også alene uden mig. Det er nu ikke derfor jeg gør det.


Sandheden er den;

Jeg har en rigtig dårlig vane med at lulle mig ind i et parforhold og gøre hvad der forventes. Plus jeg lader bedst op alene. Min energi og den jeg er, vil gerne have ro engang imellem. HELT RO. Det giver ikke mig ro at være omgivet med familien heletiden eller min kæreste. Også er det lige meget hvem det er! 


Forventningerne om at man gør alle tingene sammen i et parforhold, at hvis han ikke er med hvad så? 


Ja, hvad så?


Jeg er træt af at et forhold skal se ud på en bestemt måde. Det er både mine egne dårlige vaner og overbevisninger om et parforhold, men også det jeg møder.


Spørgsmålene, fordi jeg selv afspejler det og har brug for at udvikle mig i mit forhold. Det er første gang jeg kommer ærligt ud med en side af mig der næsten fik mig til at miste alt håb. 

Kan jeg nogensinde bare være mig selv i relationer!? 

Sandheden er den, jeg er først ved at lære det, hvordan jeg ER mig i et parforhold, for jeg skal fisme love dig for at jeg har god erfaring med at agere som jeg tror andre synes jeg skal være. Eller at sætte en facade op. At miste sig selv i et forhold var hverdag for mig, og er stadig noget jeg skal minde mig selv om.


Her et udpluk af mit forrige forhold på snart 8 år, en KÆMPE læring for mig;

Jeg var for år tilbage i et forhold der på mange måder bare ikke var mig. Selv kunne jeg ikke mærke hvem jeg var, jeg vidste det ikke fungerede, at det ikke var ham jeg skulle have børn med.

Og var det nu alligevel sandt? For måske var det bare noget jeg troede men som ikke var helt rigtigt. Alle sagde jo jeg var heldig, min kæreste var så udadvendt, god til at lave mad og forsørgede mig. Hjemme bag lukkede døre var det noget helt andet!

Men nu var løbet kørt vi var flyttet sammen, vi havde fået hund og vi havde lige købt et hus sammen. Inden i var jeg i modstand, jeg anede ikke hvad der var galt, men jeg var ikke glad. Det kunne da ikke være mit forhold.


Jeg gjorde jo alt for at det skulle blive godt, men afstanden var ikke til at tage fejl af. Ude fra holdt jeg en fandens god facade. Jeg blev dagligt råbt af og nedværdiget og bekræftet i at jeg ikke kunne klare mig selv og nogensinde få et job en karriere. Mit eget indre var så selvdestruktivt og ukærligt at det afspejlede totalt min kæreste, der fik lov til at råbe og skælde mig ud heletiden. Jeg kunne jo ikke en skid jeg ville aldrig få succes med karrieren og jeg kunne heller ikke finde ud af at tjene penge nok osv.


Du har virkelig det hele! (den sveg) 

En veninde sagde til mig " jamen du har jo det hele, gid det var mig". (Ja hvis det indebar et ensomt forhold fyldt med løgne, så havde hun ret.) Det var slet ikke sådan jeg havde det. Langt fra. Men jeg tav for hvem var jeg så hvis jeg fortalte sandheden, jeg var jo ikke en skid bedre en min kæreste fordi jeg fandt mig i det og boede i det jeg hadede så meget. 


Men jeg kunne ikke sige jeg havde taget fejl, levede på en løgn. Jeg følte ikke jeg kunne gå, jeg havde jo sagt ja til et hus, næste skridt var børn. Det skete heldigvis aldrig, og det siger jeg af respekt for min ekskæreste og de børn vi havde fået, det ville have endt helt galt. Vi var fandme bare ikke gode sammen. Men vi var gode til at virke til vi var, jeg var ihvertfald.


Samtidig var min kæreste på det tidspunkt i et hæftigt misbrug, og det var ligesom min mission at rede ham. For når han holdt op så var alt jo godt. Det store hele var bare at jeg elskede ham ikke mere, for jeg havde brugt mange år på ikke at være mig. Jeg var flov over ham og misbruget. Flov over mig selv at jeg stod model til det her cirkus. Jeg kunne ikke fortælle det til nogen for jeg var jo i samme båd. Dog kendte et par få af mine veninder til det, men jeg gav ikke udtryk for hvor meget jeg egentlig ville ud af den onde spiral jeg havde skabt for mig selv.


Jeg var rædselsslagende, bange for at miste, var konstant stresset over at slette spor der kunne tyde på alt ikke var så pænt under overfladen. Det var fandme opslidende! Sikken en energi jeg brugte på det!


Ferier vi var på jeg slet ikke kunne nyde, jeg ville så meget andet, men gik med til det hele for det var jo synd for ham, hvis jeg sagde nej. Hvordan skulle han så klare det? Jeg var bitter, indebrændt og følte jeg slukkede mit lys totalt. Jeg var en marinet dukke der gav min power totalt væk!

Jobene var få for mig i filmbranchen og jeg følte jeg fejlede i de jeg havde. Kontrakten var enten meget få uger lang og der var langt mellem dem. Min mission var at blive en anerkendt skuespiller/animator, men da jeg fik jobene var de slet ikke mig. Jeg havde haft en drøm og det var slet ikke som jeg havde troet. 

Åh nej, nu havde jeg taget fejl igen, jeg havde lige brugt over 100.000 kr på en uddannelse og jeg havde fejlet fordi jeg følte ingenting. Jeg var isoleret og jobbet var fandens ensomt. Nu havde jeg jo lovet min kæreste at der ville komme indtjening og jeg kunne bare mærke at branchen slet ikke var mig. Fandens også! Jeg gik tilsidst helt ned med depression, stress og angst. Jeg var fejlet og nu var det opdaget.


Jeg anede ikke hvad jeg ville og følte mig hver dag som en fejl. En fejl i mit forhold og i min karriere. At få en karriere og skabe mit eget, var altid det jeg havde ønsket mig. Skabe fra min egen kerne, det skulle komme fra mig. I mine mange job gav det kun mening hvis jeg havde en finger med i spillet. Jeg vil skabe og lave mit eget.

Jeg fik i starten hjælp af en fantastisk psykoterapeut, hun så mig og mit mønster og jeg fik hver gang et selvtillids boost. Fik lagt en plan for at fylde mig selv op og ligge ansvaret fra mig i forhold til andre men give mig selv ansvar. 



En ny rejse åbnede dørene for mig, endelig fri!


I januar 2015 kom den helt store omvæltning for mig, et halvt år inden var tingene gået skævt, meget skævt og jeg tog tidligere et halvt år før en beslutning om at komme ud af forholdet. Min egen indre beslutning. Jeg kunne ikke mere. Jeg trak mig mere og mere vi så knap hinanden selv om vi boede sammen, jeg begyndte at lave yoga hver dag og var fast besluttet på at finde mig et job.

Et job der kunne give mig frihed til at bo alene og være min egen lykkes smed. Få frihed og åndehul fra forholdet, den dyre husleje, alle skænderierne og det liv vi havde skabt som bare var røv og nøgler. Jeg havde mistet respekten for ham og gad ham ikke mere. Jeg havde fået nok, selvom en side af mig stadig holdt af ham. Men så jeg mig ærligt ind i spejlet, så vidste jeg det ikke blev os. Det virkede bare ikke mere.


Men det var en kæmpe fejl for mig at stå ved det. Og mit ego ville og vil sjældent fejle. Men det jeg ved nu er jo at det aldrig er en fejl, det er en beslutning om noget andet, der fører til et valg. Hvis ikke det virker så virker det bare ikke uanset hvor meget du ville ønske det. Jeg var på min indre rejse vokset og jeg kunne ikke længere blive i et forhold der havde et misbrug. Det var no go. 

Jeg kan huske min psykoterapeut sagde til mig: "Jamen der er jo masser af gode mænd derude!" Jeg tænkte year right det tror jeg fandme ikke på, men noget i mig vidste godt det var sandt.

Et selvkærligt valg om at stå op for mig selv og gøre det der giver mig glæde. Det der gør at jeg er fyldt op først. I november 2014 fik jeg en fantastisk kontrakt den første rigtige kontrakt i filmbrancen, hvor jeg blev en del af et team der havde indflydelse. Det gjorde mig stolt (jeg havde også hørt en fandens masse Selflove meditationer med Louise Hay), så mit selvværd og troen på jeg kunne lykkes og stå alene var nu en mulighed. Jeg mødte nogle fantastiske kollegaer og følte jeg var en del af noget. Mit parforhold var skrænten nær. Vi var ikke kærester tilsidst vi boede bare i samme hus. 



Vi gik (endelig) fra hinanden!


I starten af januar 2015 satte min kæreste ord på at han ikke ville mere,  jeg var i accept og vidste det ville ske. Vi græd meget begge to og jeg flyttede ind i et af de resterende 4 værelser for mig selv og satte søgningen igang efter et nyt sted at bo. Den resterende tid blev jeg mere og mere glad, jeg glædede mig til at flytte og være fri. 

Endelig fri, kun mig selv. Væk fra misbrugs bulen og det der på alle måder drænede mig. Et liv der slet ikke var mig. Jeg var færdig med at spille skuespil og lade som om. I start februar flyttede jeg ud i en lille hytte på amager.


Jeg mødte mange spørgsmål om ej det bliver hårdt og det var 8 år osv osv. Sandheden var den, jeg havde aldrig følt mig bedre tilpas. FRI ENDELIG. Selv følgelig var den næste periode en ny tid for mig hvor jeg skulle komme på benene. Det var ikke så meget at det var et forhold i mange år, det var mere det jeg havde fundet mig i jeg skulle begynde at se i øjnene. Jeg forsatte forløbet hos psykoterapeuten og jeg så det hele på en anden måde, jeg blev stærk meget stærk. Jeg har rødder så dybe som atlanterhavet! Det kan sveje og ruske men jeg står fast. Det lærte det forhold mig.


Samtidig var jeg også klar over at mit mønster, med at lægge følelser over på andre og gå i offer, stadig var en del af mit netværks overbevisninger. At jeg indtil nu ikke havde turdet stå stærkt i mig selv. Men nu stod jeg stærkere end nogen sinde. Jeg kunne alt efter det her! Den næste tid blev brugt på at bygge mig selv op psykisk at skabe sunde rammer for mig selv, ro i mit nervesystem som havde været helt ude at skide efter alle de traumatiske oplevelser jeg havde haft. Jeg startede en udvikling ikke mindst i den spirituelle retning, dørene åbnede sig for mig og jeg var for første gang ærlig over for mig selv.



Ud i naturen med hestene omkring mig


Jeg havde et par måneder forinden fundet et fantastisk sted hvor jeg var begyndt at komme. Stedet var alt jeg havde brug for, heste, skov og frie rammer. Der var lige blevet bygget en hytte, den kunne jeg da godt leje. Alt faldt i hak og min hund og jeg flyttede inden længe ud i en hytte, uden vand og toilet, men vi var frie vi behøvede ikke så meget andet end det. Vi havde hinanden. Og med et job der var godt betalt, men en længere varende kontrakt, så havde jeg godt råderum til at leve og nyde livet.

Og det gjorde jeg virkelig

Historien kunne jeg sagtens fortsætte med at fortælle, men den kommer måske i bidder. Det mest relevante er fortalt nu. det jeg vil have du skal vide for at du måske kan føle dig inspireret og føle du ikke er alene. 



I dag er jeg i et helt andet forhold, et sundt et, hvor jeg har en dejlig kæreste der støtter mig på alle måder. Min mission er at være ærlig, og vise den jeg er. Jeg kan ikke andet for så slår vejen seriøst knuder for mig. Alt flow stopper og intet virker.

Her er det vigtigt at jeg lytter til mig selv og ikke får sagt ja til noget der ikke er mig. Derfor har jeg netop valgt at tage til vesterhavet nogle dage, alene fordi friheden er vigtig for mig. At føle jeg gør ting alene. Man behøver ikke være træt af sit forhold, for at tage på ferie alene. Det gav taxachaufføren mig også ret i, han synes det var sundt at gøre ting alene. Det gjorde han også selv om han havde været gift i mange år.


Jeg er på alle måder en rejselysten sjæl der også har brug for at gøre ting alene, det er vigtigt for mig for at være glad. For så er jeg den bedste udgave af mig selv. At sige ja til ting, rejser og aftaler der ikke er mig, men andre gerne vil, hjælper ikke med at fylde mig kop op. Og når min kop ikke er fyldt, så begynder maskerne at træde i kraft og de ødelægger og gør mig ked af det og også andre i sidste ende.


At sige ja uden at føle det er et ja, er ikke en mulighed for mig selv mere. Jeg vil være min egen bedste ven. Jeg er min egen bedtse ven. Gør det der får mit hjerte til at synge og står op for den jeg er. For så er jeg en sand udgave af mig selv og ærlig overfor mig selv. Jeg står i mine egne følelser og mærker mit eget, uden det er en andens opgave at tage det hele på sig.

Jeg står stærkt i mine valg og mister jeg poweren for et øjeblik, så vælger jeg straks mig selv igen. For det er det vi kan, vælge igen. Du kan altid aflyse, udsætte og ændre. Det har du den fylde tilladelse til. Det er aldrig en fejl, det er en ny beslutning og et nyt valg.



Denne rejse tog mig ud på en længere rejse hvor jeg i 2016 skiftede navn for første gang.....


(to be continued)


13 views

© 2020 by Zallie Simonsen 

Body Seeds Aloud  CVR NR. 31717329

  • Facebook
  • Instagram